Der er sko, man går i – og så er der sko, man lever i. Jeg havde ikke forventet, at mit første møde med melvin and hamilton shoes skulle sætte den forskel. Det startede ikke som en kærlighedshistorie, men som et behov: Jeg manglede et par pæne sko til både job og de der spontane torsdagsmiddage, hvor sneakers bare ikke dur.
På en regnfuld mandag i Aarhus fandt jeg dem. Et par melvin and hamilton loafers i en dyb, cognacfarvet læder. Klassiske med et moderne twist – og med netop den finesse, der får et ellers neutralt outfit til at tale. Jeg havde før hørt om mærket, mest omtalt i stilblogs og gennem kolleger med flair for håndværk og detaljer. Men nu stod jeg selv med dem i hænderne, og læderet duftede som gamle bogbind og nye begyndelser.
Det første, jeg bemærkede, var vægten. Ikke tunge, men solide. Som om de sagde: “Du kan stole på os.” Og sålen – læder med fin syning, så gennemført at jeg nærmest ikke turde tage dem på i regn. Men det gjorde jeg alligevel. Og de holdt.
Efter en uge i dem begyndte jeg at forstå, hvad det er melvin and hamilton shoes kan, som mange andre ikke formår. Komforten er i top, selv uden indlægssåler. De former sig efter foden, som var de designet netop til mig. Og komplimenterne? Dem fik jeg flere af end forventet. Ikke fordi skoene råbte, men fordi de havde den der underspillede elegance, man sjældent finder i masseproduktion.
Efter et par måneder måtte jeg selvfølgelig udforske mere. Et klik senere var et par melvin and hamilton mules på vej. Jeg havde egentlig aldrig været mule-typen. Men det var foråret, og jeg ville have noget, der føltes let og alligevel raffineret – noget jeg kunne smutte i på vej ud ad døren uden at ligne én, der havde opgivet.
De ankom i en lys karamelfarve med fine flettede detaljer. Jeg brugte dem første gang til brunch i Vesterbro, bar dem med brede bukser og en løs skjorte, og det var som om de fuldendte hele stemningen. Mules kan ellers være tricky: De kan glide af, klappe, føles ustabile. Ikke her. Melvin and Hamilton mules sidder, som de skal, og føles som en blød hånd om hælen – uden nogensinde at klemme.
Nu – et halvt år inde – har jeg tre par. Ét til kontoret, ét til byen, ét til alt det midt imellem. De er forskellige i farver og stil, men fælles for dem er, at de alle har en bevidsthed i designet, som man sjældent ser.
Der er dog ting, jeg håber, mærket vil tage med i fremtidige kollektioner. Først og fremmest: halve størrelser. Mine fødder ligger lige mellem to størrelser, og selvom læderet former sig over tid, ville det være luksus at kunne vælge mere præcist.
Jeg ville også ønske, at de lavede flere modeller med lidt mere polstring i sålen – særligt i loafers, hvor man ofte går meget. En diskret komfortforstærkning ville gøre dem endnu mere hverdagsvenlige, især for os, der går til og fra arbejde eller står meget op.
Når det er sagt, er det netop helhedsoplevelsen, der gør melvin and hamilton loafers til noget særligt. Jeg har prøvet mange sko, men de færreste føles som en forlængelse af mig selv. Der er en stolthed i håndværket, man mærker, hver gang man trækker dem på. Læderets duft, syningerne, de små farvevariationer – det hele spiller sammen i en form for moderne nostalgi.
Og så er der farverne. Hvor mange mærker tør kaste sig ud i blå, grøn, vinrød og sennepsgul – og stadig få det til at se sofistikeret ud? Melvin and Hamilton shoes gør det uden at blinke. Det er ikke farver for farvens skyld – det er farver med formål, sat i en sammenhæng, hvor de ikke støjer, men fremhæver.
Et af mine favoritøjeblikke var en tidlig morgen på vej til lufthavnen. Jeg bar mine mørkebrune melvin and hamilton loafers, et par grå chinos og en trenchcoat. En ældre herre – velklædt, tydeligt erfaren – nikkede anerkendende og sagde: “De der sko… dem kunne jeg have brugt i min tid.” Og det er måske noget af det fineste, man kan høre: At ens valg rammer tidløst.
Flere af mine venner er begyndt at spørge ind til mærket. Og nej, det er ikke et mainstream-brand, man falder over i ethvert stormagasin i Danmark – endnu. Men det er netop det, der gør det interessant. Der er en følelse af at opdage noget, før det bliver stort.
Hvis Melvin and Hamilton læser med: behold det personlige udtryk. Lad jer ikke friste til at gøre det hele mere “kommercielt korrekt”. Vi, der har fundet jer, værdsætter netop det kantede, det skæve, det gennemførte. Måske et fysisk pop-up i København? Eller et samarbejde med lokale designere?
Indtil da fortsætter jeg med at bruge mine mules og loafers. På gaderne i Aarhus. I metroen i København. På trægulve i gamle kontorbygninger. De passer ind alle steder – uden at tilpasse sig for meget.